Barnets første sko

Begyndersko

Hvornår er det tid til de første sko?

Det korte svar er: når barnet begynder at gå. Fødder og muskler skal være tilstrækkeligt udviklede. Det sker som regel i 10-15 måneders alderen, men sagen er, at børn selv ved, når tiden er inde. Barnet lærer ikke at gå hurtigere, hvis det får sko på – ofte kan det bremse udviklingen hvis de får skoene på for tidligt.

Det er vigtigt ikke at købe de første sko for store. Normalt anbefaler vi 1,5 cm i voksetillæg. Men til de mindste skal det ikke være mere end 1,2 cm, da de ellers kan gå og snuble over snuderne.

ANGULUS begyndersko har tyndere rågummisåler, end de større børnestørrelser, så de er fleksible og derfor lettere at lære at gå i. Rågummi er mere skridsikkert og vores begyndersko støtter godt om anklen. Begynderskoene har snøre eller velcro så de kan justeres og sidde godt fast på foden.

Det er altid underligt at få sko på for første gang og netop derfor er det vigtigt at vælge de rigtige. Vi anbefaler at man kigger forbi en af vores mange dygtige og kompetente forhandlere og får en god grundig vejledning. Kig evt. forbi ANGULUS butikken på Sværtegade 10, 1118 Kbh K. Her har vi et dygtigt og meget professionelt personale, som står klar til at hjælpe. Og man kan være sikker på at komme hjem med det helt rigtige (også til mor). Skulle det hænde at den sko man vil købe er udsolgt i størrelsen kan den sikkert bestilles på angulus.com.

  • vejledninger

Til toppen