Filtre 87 af 94 produkter
VINTERSTØVLER TIL BØRN
Om vinteren er vejret ofte vådt og pjasket. Det betyder, at det er ekstra vigtigt, at dit barn har ordentligt og funktionelt fodtøj på. Vinterstøvler skal kunne modstå vand, mudder og slid samt isolere, så fødderne forbliver lune og tørre. Vinterstøvler til børn fra ANGULUS er skabt med øje for at give dit barn de bedste forudsætninger for at kunne lege og opholde sig udenfor i de kolde måneder helt uden at fryse.
Fantastisk udvalg af funktionelle vinterstøvler til børn
Hos ANGULUS har vi altid et solidt udvalg af funktionelle og flotte vinterstøvler til børn. Du finder blandt andet:
- Varme og forede termostøvler med en vandtæt del nederst og en vandafvisende tekstil-del øverst.
- Robuste støvler i naturligt læder med ANGULUS TEX, som er en membran, der er lamineret mellem foer og overlæder. Membranen holder effektivt vand ude, men tillader samtidig at foden kan ånde, dvs. varme og fugt kan komme ud.
- Vandtætte gummistøvler af 100% naturgummi med og uden isolerende uldfoer.
Alle vores sko kan lukkes godt til med nemme velcrolukninger, slidstærke snørebånd eller med en elastik foroven, man nemt kan trække i, for at støvlen slutter tæt.
Velvalgte materialer
Hos ANGULUS går vi højt op i at vælge naturlige materialer, der skaber det bedste klima i skoen samt sørger for optimal funktionalitet. Derfor bruger vi materialer såsom læder, ruskind, naturgummi, rågummi og naturligt uldfoer.
Vandafvisende og åndbar TEX teknologi
Vores ANGULUS TEX støvler af skind er lavet med en membran, der sidder mellem foeret og overlæderet på skoen. Membranen sørger for, at skoen er vandafvisende, samt at skoen er åndbar, så man kan komme af med fugt fra fødderne.
Varmt og lækkert foer
Mange ANGULUS vinterstøvler til børn har naturligt uldfoer, som isolerer og holder på fodens naturlige varme. Vær dog opmærksom på, at foer optager plads i støvlen, når du kigger på størrelser.
Isolerende og naturlige såler
Vi bruger naturlige materialer til vores skosåler såsom rågummi eller gummi. Såler af rågummi er flotte, men også gode til at isolere mod kulden. De fleste af vores vinterstøvler til børn skabt med tracksåler af gummi. En tracksål er en bastant sål, der sørger for, at man står bedre fast.
Smukke farver og designs
Du kan altid finde vinterstøvler i en lang række forskellige farver og mønstre i vores sortiment. Der er noget for enhver smag i vores udvalg, hvad enten man er mest til naturlige farver eller kreative mønstre.
Hvilken størrelse vinterstøvle skal jeg vælge til mit barn?
Når du kigger på sko til dit barn, skal du som udgangspunkt altid lægge 1,3-1,5 cm voksetillæg på. Du skal også tage højde for, at foer optager lidt plads i en vinterstøvle.
Du kan måle dit barns fod ved at lade barnet stå med hælen mod en væg og måle den længste fod ud fra væggen. Det er meget normalt, at ens fødder er en smule forskellige i længden. Du kan finde en detaljeret størrelsesguide på vores hjemmeside.
Kigger du på gummistøvler, skal du være opmærksom på, at der skal kunne være plads til en god, varm sok.
Hvornår skal mit barn begynde at bruge vinterstøvler?
Som udgangspunkt er det bedst at begynde at bruge vinterstøvler, når temperaturen falder ned til de 5-7 grader. Hvis det er varmere 7 grader, kan man komme til at svede for meget i skoen og få kolde tæer på grund af fugt.
Er vejret ikke helt koldt nok endnu til at klæde dit barns fødder i en vinterstøvle med foer, men har regn og slud meldt sig, kan du med fordel investere i et par vandtætte gummistøvler i stedet.
ANGULUS gummistøvler
ANGULUS gummistøvler er eminente støvler til regnvejrsdage både i forår og efterår. , hvor det stadig er lidt lunt i vejret, men det ofte regner. Med en varm sok i gummistøvlen, kan du holde dit barns fødder varme og tørre i en fleksibel gummistøvle fra ANGULUS, der giver dit barn den optimale komfort.
Hold varmen indendørs med hjemmesko
Det er ikke kun udendørs ens fod har brug for komfort, og det samme gælder naturligvis for børn. Hos ANGULUS finder du et udvalg af behagelige hjemmesko, herunder modeller med rågummi under sålen, som gør hjemmeskoen skridsikker. Ved valg af en skridsikker sål kan dit barn give den gas og lege bekymringsfrit. Hjemmeskoene er derudover produceret i skind, som sørger for åndbarhed.
Lad vinteren komme an med ANGULUS sko
Ligegyldigt hvad dine behov er til dit barns sko i form af design eller funktionalitet, så er der med garanti en praktisk og smuk vinterstøvle til dit barn i vores sortiment.