Skoens indvendige mål

På alle børnesko på ANGULUS.dk kan du se skoens indvendige mål. Vær opmærksom på, at målene kan variere fra model til model, så det er ikke sikkert at barnet skal have samme størrelse i alle vores sko!

Det indvendige mål er skoens indvendige længde fra hæl til tå. Det indvendige mål skal både dække længden af barnets fod og et voksetillæg. Det er vigtigt at måle barnets fod, så du får købt den rigtige størrelse. Er skoen for stor får barnet ikke den rette støtte, og barnet kan let snuble. Er størrelsen for lille, vil barnet hurtigt vokse ud af den. Læs hvordan du nemt måler barnets fod her.

Voksetillæg 

Når du kender længden af barnets fod skal voksetillæget lægges til. Som udgangspunkt anbefaler vi et voksetillæg på 1,2-1,5 cm på børnesko, og 1-1,2 cm på begyndersko (op til ca. 2 år).

Man kan risikere at barnet ligger lige imellem to størrelser. Købes skoen til brug med det samme bør den mindste størrelse vælges, men hvis skoene købes lidt tid før brug, kan man købe den største størrelse.

Hvis du køber sko til børnene i god tid, kan du i ANGULUS butikken og på ANGULUS.dk bytte skoene, selvom der er gået mere end de 14 dage som er vores normale fortrydelsesret. Hvis skoene blot returneres som beskrevet (med bon eller returseddel, ubrugte og i original æske) bytter vi til en anden størrelse/model indtil sæsonen starter og du er sikker på, at størrelsen er den rigtige.

<< til børnesko guide