Begyndersko, børnesko eller tween-sko?
ANGULUS børnesko er inddelt i 3 kategorier:
Begyndersko i str. 18-25
Børnesko i str. 22-34
Tween i str. 28-40
Da størrelserne overlapper, kan det være svært at vide hvilken kategori der er den bedste, hvis barnet bruger størrelse 22-25 eller 28-34, hvor der kan vælges sko fra to grupper.
Som udgangspunkt kan barnet godt bruge sko fra flere kategorier, hvis blot størrelsen og pasformen er rigtig. Der er dog lidt forskel i den grundlæggende konstruktion som er beskrevet her.
Begyndersko str. 18-25
Som udgangspunkt anbefaler vi begyndersko fra når barnet tager de første skridt til det er ca. 2-3 år gammelt. Læs mere om hvornår det er tid til det første par sko her.
ANGULUS begyndersko har en tyndere sål, og har som oftest en lidt højere hælkappe end ANGULUS sko til større børn. Dette gør at de er fleksible og giver en god støtte - og dermed er lettere at lære at gå i.
Hvis dit barn nærmer sig de 2 år og har en bred fod, kan det være en fordel at vælge en børnesko i stedet, da de ofte er lidt mere rummelig i pasformen end begyndersko. Vi har også et mindre udvalg af begyndersko med ekstra bredde, som du kan se her.
Børnesko str. 22-34
De fleste ANGULUS børnesko er lavet med normal/bred pasform som sidder godt på de fleste børns fødder. Nogle af modellerne findes også i en smal udgave, hvis dit barn har meget slanke fødder.
Efterhånden som barnet vokser bliver foden slankere. Når barnet bruger over str. 28 er det derfor muligt at vælge en tween model i stedet. De fleste ANGULUS tween modeller er med smal/normal pasform og sidder derfor godt til, på slanke fødder og ankler.
Tween-sko str. 28-40
De større børns fødder er for det meste slanke og relativt lange i forhold til barnets højde. Derfor sikrer ANGULUS tween-sko med "smal til normal" pasform, at skoen sidder til omkring foden og ikke virker for voldsom på. Ift. sko til voksne har tween sko en tyndere sål som gør, at skoen er knap så tung.