Local Storage seems to be disabled in your browser.
For the best experience on our site, be sure to turn on Local Storage in your browser.

ANGULUS Børneskoguide 

Det kan være svært og uoverskueligt når sæsonen skifter og der skal købes nye børnesko. Børnene kommer nemlig til at bruge rigtig mange timer i de nye sko, så det er vigtigt at finde de rigtige sko.

Vi håber denne sko guide kan hjælpe dig med at finde dit barns næste sko. Husk også, at vi i ANGULUS butikken (Sværtegade, København) står klar med råd og vejledning. Du kan booke en tid, så du er sikret ½ times vejledning og skoprøvning.

 

Ofte stillede spørgsmål /FAQ

 

10 gode råd om børnesko


Hos ANGULUS lægger vi især vægt på 3 ting: komfort, kvalitet og design. Børnene kommer nemlig til at bruge rigtig mange timer i de nye sko.

1. Mål altid barnets fod inden du køber sko. Du kan ikke regne med, at barnet blot skal have en størrelse større end sidst købte sko. Se hvordan du nemt måler foden her.

2. Køb altid skoen 1-1,5 cm større end barnets fod (voksetillæg). Læs mere her

3. Nogle sko er lavet til ekstra brede eller smalle fødder, så vær opmærksom på pasformen. Læs mere her.

4. Køb først en begyndersko, når dit barn er oppe og kan tage de første 2-4 skridt selv. Læs mere om begyndersko her.

5. Når temperaturen nærmer sig ca. 5-7° grader celsius eller derunder, er det tid til vinterstøvler med lammeuldsfoer.

6. Vi anbefaler at vinterstøvler til daglig brug har ANGULUS TEX, der holder vand ude. Læs mere om ANGULUS TEX her.

7. Start gerne med en tynd strømpe i sandaler de første 14 dage, indtil læderet er blevet blødgjort og har formet sig efter foden.

8.Børnesko skal sidde ordentlig fast på foden. Køb derfor sko med snørebånd, velcrolukning eller elastik, som kan reguleres og tilpasses efter foden.

9. Fodtøj skal som hovedregel ikke gå i arv. Fodtøj former sig efter foden og vil derfor ikke give den rigtige støtte til den der arver skoen. Dog kan gummistøvler eller sko, der ikke er brugt særlig meget, godt gå i arv.

10. Børnefødder sveder op til 2-3 spiseskefulde om dagen, derfor er det godt at lade skoene hvile en gang imellem.

Toggle Nav

Til toppen